Nordisk Morris Minor Lager A/S

Firmaets Historie

Den nøjagtige dato for opstart af Nordisk Morris Minor Lager er svær at bestemme. Som så meget andet er det begyndt uden særlig planlægning og målsætning.

I juni 1980 købte jeg min første Morris Minor, en 2-dørs fra 1961. Dengang kostede det penge at komme af med sin gamle bil, så jeg fik nogle stykker foræret. De blev skilt ad og delene lagt på plads i æsker under et reservedelsnummer, så der var orden på tingene fra starten.

I 1981 blev jeg medlem af Norsk Morris Minor Klubb, som kort tid efter blev til Nordisk Morris Minor Klubb. Jeg begyndte at hjælpe mine klubkammerater med dele. De brugte dele måtte suppleres med nye og lidt efter lidt fik jeg en viden om hvilke dele der var behov for, så jeg kunne lægge dem på lager.

I 1983 begyndte jeg at føre regnskab, og i 1984 var omsætningen så stor, at firmaet blev navngivet og momsregistreret.

I juni 1986 annonceredes første gang i Motormagasinet, og straks steg omsætningen og arbejdsbyrden voldsomt.

I januar 1987 måtte jeg sælge rammefabrikken, da det blev umuligt at klare begge dele. Pengene for rammefabrikken blev brugt til indkøb af dele og pladsen blev for trang.

I 1988 bygges en ny lagerhal på 500 kvadratmeter + 300 kvadratmeter på 1. sal.
(Foto galleri)

I flere år var det min hensigt at være ene om arbejdet, men det blev for meget. I 1991 blev en god ven ansat, men efter et års tid måtte han stoppe af helbredsmæssige årsager.

Kurt Jensen

I juli 1993 blev Kurt ansat.

Kurt har en fortid som lagermand hos en DOMI-forhandler og ved alt om disse biler.

Gamle biler er også hans hobby.

I 1994 blev der indført en skrotningsordning for gamle biler og vi forudså en nedgang i det antal biler vi havde at sælge dele til. For at kunne holde omsætningen blev vi enige om at lægge dele til Triumph og Mini på lager.

John Nørgaard

Vi så os om efter en mand der ved alt om Triumph og fandt John som blev ansat i november.

John er uddannet mekaniker hos en DOMI-forhandler og nu også en dygtig lagermand.

Heine Træholt

I September 2005 blev Heine ansat som vores MINI specialist.

Her er han med sin nyanskaffede Wolseley.

I 2011 besluttede først Heine og så John at søge nye udfordringer.

Siden midten af 94 har vi opbygget et godt lager. Vi bliver ofte tilbudt "nye gamle dele" fra vores kunder som tidligere var DOMI-forhandlere. Derfor har vi mange sjældne dele på lager, og vi kan tilbyde en god og professionel betjening.

Anton Kamp Nielsen

 

 

 

 

 

 

Anton Kamp Nielsen