Sri Lanka
October 2005
Hverdagen på Sri Lanka er fuld af overraskelser. Måske husker nogen at jeg var meget overbevist om at vores taxa var meget original. Nu er den skilt ad og det var mange besynderlige ting der dukkede op.
Det ser ud til at det er en tidlig model der er kraftig moderniseret. Tag og instrumentbord er skiftet ud. Meget flot arbejde. Det har sikkert været en split screen oprindelig. I bageste inderskærme sidder det meget tidlige donkraftbeslag.
Firmaet er nu flyttet til Pinnaduwa og produktionen i vores nye bygninger er så småt ved at komme i gang. Det betyder en kraftig forbedring af arbejdsforholdene – også for mig. Nu kan jeg få lidt motion ved at gå til virksomheden om morgenen, en spadseretur på en halv time, og tage tilbage til bungalowen til middag. Jeg er så mere fri til at gøre hvad der passer mig om eftermiddagen og kan bruge tiden på kontoret og tage en middagslur eller hvad jeg nu har lyst til.
Jeg er ved at indrette mit Morris værksted i de tidligere værkstedsbygninger ved bungalowen og håber på lidt tid til selv at få sorte fingre.
Denne gang blev det kun til at Dixon og Asiri fik lært at skille en Morris ad på en fornuftig måde. Desværre var der ikke tid til at lære dem meget om fejlfinding og vurdering af delene. Jeg har undersøgt alle delene og får nu travlt med at beskrive hvad der skal gøres ved de forskellige dele. Efterhånden som jeg får lavet og sendt arbejdsbeskrivelserne, vil de hente delene på mit værksted og udføre mine instruktioner. Det er min plan at alt skal være tilbage på mit værksted og klar til montering når jeg ankommer i Januar.
Happy Banana er nu genåbnet. Der er dog stadigvæk flere ting der skal ordnes. Janet fik de sidste penge jeg havde på kontoen, Rs. 155.000,
ca. 9.000 kroner. De kom på et meget belejligt tidspunkt, da han manglede potter og pander og service til køkkenet og restauranten. Atter nogle
arbejdspladser i funktion igen.
Nu vil jeg aflægge regnskab for politimesteren og stoppe min offentlige indsamling. Jeg vil stadigvæk meget gerne have hjælp, men fremover er det en privat indsamling og formålet vil ikke udelukkende være hjælp til tsunamiofre.
Der er så meget der kan gøres med stor effekt for små midler.
Eftervirkningerne fra tsunamien er stadigvæk alvorlige, men er mere blevet til almindelige hverdagsproblemer. Hjælpeorganisationerne og mange private organisationer gør et stort arbejde, men af og til uden særlig forståelse af forholdene og mange lokale udnytter situationen til egen fordel. Noget der springer i øjnene er at der flere steder er startet produktion af fiskerbåde. Alle er klar over at der er en voldsom overproduktion, men der er vel ikke noget at sige til at de gerne vil tjene pengene ved produktionen.
Den nye værkstedsbygning ligger højt og bliver en behagelig kølig arbejdsplads. Der er veranda til begge sider. Maskinerne er placeret inde i bygningen og meget af arbejdet vil foregå på verandaen.
Mange funktioner under samme tag.
På denne veranda har maleren fundet en plads. Han må dog hurtigst muligt have sin egen bygning.
Der er blevet lidt mere liv på området.
Der er noget rodet på lageret endnu. Trim shoppen er også anbragt i denne bygning indtil videre.
De lokale traditioner blev fulgt ved indflytningen. Det er meget mærkeligt at deltage i en religiøs ceremoni uden at forstå hvad der foregår. Jeg gjorde det så godt jeg kunne og alle var tilfredse. Præcis kl. 7.10 om morgenen den 23.9. klippede jeg båndet og alle gik ind i kontorbygningen efter mig. Jeg blev dog jaget ud igen for at tage skoene af. Derefter foregik der en hel masse jeg ikke forstod meget af og lidt efter klokken 12 fik vi dejlig mad som afslutning.
Det er hårdt at sidde i samme stilling i over en time uden at vide hvornår man kan strække benene igen. Den rulle tråd jeg sidder med går hele vejen rundt om alle bygninger og ender på bordet ved munkene.
Til slut på denne afdeling, blev tråden bundet om mit håndled og skåret over.
Der blev tændt bål på gulvet og en krukke med mælk blev kogt indtil det stod ud over alle bredder.
Ronnie tog noget der havde stået på et alter, lavet af en stol, på hovedet og bar det ud af bygningen.
Inden arbejdet påbegyndes tændes olielampen.
Præcis på det "rigtige" tidspunkt startede jeg generatoren og Daminda påbegyndte arbejdet.
Så var der gaver og mad til munkene. Jeg skulle give dem mad. Jeg fik hjælp til at fylde en tallerken og fik besked på at gå rundt med den så alle kunne røre ved den inden jeg gav den til den ældste munk. Da munkene havde spist og var taget af sted, blev stemningen lidt løssluppen og vi fik en fantastisk god rice and curry.
Det hele var tilberedt på stedet over et bål under meget primitive forhold. Alt i alt en meget oplevelsesrig og særpræget formiddag.
Venlig hilsen
Anton Kamp