Navin, Kavini & Isuru
En lærerinde fortalte at disse børn ikke var så rene som de burde og at familien var meget fattig.
Ranjan og jeg besøgte familien og det viste sig at jeg havde set manden tidligere når han har været her for at plukke kokosnødder.
Chandra Bandu på vej op efter kokosnødder.
Chandra er en flittig mand der sørger godt for sin familie, men han har ikke megen hjælp fra konen. Jeg ved ikke hvad hun fejler, men Chandra tør ikke overlade til hende at følge børnene til skole. Hun går midt på vejen og går ikke til side når der kommer en bil. Chandra kan ikke læse eller skrive og tjener penge ved småjobs.
Isuru, Kavini, Navin og Asoka.
Jeg har lagt mærke til Navin i skolen. Hans hovedform er temmelig lang og jeg har aldrig set ham smile. Pigerne har jeg ikke lagt særlig mærke til.
Bortset fra en seng er der intet i huset. Huset fik de af et engelsk par kort efter tsunamien og det er et godt hus, men de har stort set intet i det. Noget må der gøres for at bedre forholdene for børnene.
Deres største problem er vand. Chandra har gravet en brønd, men vandet er ikke godt. Der er en vandledning i vejen, men Chandra kan ikke finde ud af at blive tilsluttet og kan ikke betale for tilslutningen.
Brønden.
Nu vil Ranjan prøve på at finde ud af forholdene og se om vi kan betale for tilslutningen som vil koste omkring 10.000 rupees, ca. 500 kroner.
Det bliver meget kompliceret, da Chandra ikke har skøde på huset. I det hele taget rejste besøget flere spørgsmål og jeg må nøje overveje hvad vi skal gøre.
Jeg kunne forestille mig at børnene skulle have en seng, et bord og nogle stole og andet så de kan klare hjemmearbejdet. Måske skulle Asoka have lidt til sit køkken.
Asokas køkken.
Familien er absolut den fattigste i området og burde hjælpes lidt op i nærheden af de omkringboende. Det vil ikke blive særlig dyrt og det er en engangsudgift. Selvfølgelig vil jeg holde øje med udviklingen og sørge for at det først og fremmest er børnene vi hjælper.
Det er utroligt hvad vi finder i så lille et område og det er svært at forstå deres baggrund. På et tidspunkt har familien levet oppe i et træ i en hytte lavet af brædder. Det må have været før børnene ankom. Efter tsunamien har de været husvilde og levet ved banelinien.
Der kunne skrives en hel roman.
Hvis i vil hjælpe mig, kan i indsætte et beløb på hjælpekontoen i Vestjydsk bank, 77381094869.
Venlig hilsen
Anton
Walahanduwa den 30. januar 2010.