Børnene i Sri Lanka
25.11.2012
Kære alle.
Tak for jeres bidrag til børnene i Sri Lanka.
Jeg er i Sri Lanka til den 10.12. og besøger alle dem jeg kan nå i den tid der er til rådighed.
Jeg har besøgt Erandi, Lasitha og Karunawathi (deres bedstemor). De seneste år har jeg hver måned sendt en check på 6000 rupees og nogle få gange lidt mere. De har det godt men der er flere ting de ikke har haft penge til. Skolen har påbudt Lasitha at få en bedre uniform og sko. Erandis tøj er også mangelfuldt. Jeg skrev en check ud på 5000 rupees så de kan klare deres akutte problemer. Til januar starter de på et nyt skoleår og jeg har lovet dem penge til bøger og uniformer. Da jeg ikke kan stole på at jeg kan komme til Sri Lanka før november næste år har jeg bedt dem om at skrive til mig hver måned så jeg kan følge med i hvordan det går. Karunawathi er ikke så stærk og hun er alene om at tage sig af børnene.
Prabath og hans mor (Seelawathie) var ikke hjemme. Naboerne forsøgte at finde dem, men fandt kun hans lillebror Janith. Han er vokset utroligt men så ikke for godt ud. Deres hus og omgivelser var heller ikke så gode som sidst. Naboerne vil bede Seelawathie om at besøge mig. Seelawathie har ikke fået noget et års tid da hun nu kan arbejde.
Kun Nadeeka og Shasika var hjemme da jeg besøgte dem. Deres mor var på arbejde og lillebror Sandaruwan var ude. Begge pigerne så godt ud selv om de var noget slidte i kanterne. Shasika har været syg og indlagt. Derfor holdt Nadeeka op i skolen for at passe hende så moderen kunne gå på arbejde. Når nogen er indlagt skal et familiemedlem bringe mad og købe den nødvendige medicin og deltage i plejen. Nadeeka græd og var meget ked af at hun ikke går i skole, men ingen tør spørge skoleinspektøren om hun kan starte igen. Nadeeka var flyttet til en højere skolen her i nærheden. Nu vil jeg opsøge skoleinspektøren der og forhøre om det kan lade sig gøre. De har heller ikke fået hjælp et stykke tid da deres mor er blevet rask og har fået arbejde. Deres købmand fik 5000 rupees om måneden af Ranjan og udleverede varer for beløbet. Tidligere, når jeg rejste hjem, fik Ranjan en check til udbetaling til forskellige.
Dette er stoppet nu og fremover vil jeg sikre mig at alle udbetalinger kan spores. Jeg har ikke lyst til at bruge tid på regnskab. Et bilag er værdiløst da jeg kan få alle de kvitteringer jeg ønsker og det interesserer nok heller ikke jer meget så længe i har tillid til at pengene ender de rette steder. Nu er det muligt at se på et kontoudtog fra min hjælpekonto i Vestjysk Bank hvor meget der er kommet ind og på et kontoudtog for den tilsvarende konto i Sri Lanka at se udbetalingerne og alle der har lyst kan rekvirere disse kontoudtog fra mig. Udbetalingerne kan kontrolleres ved at i rejser til Sri Lanka og opsøger modtageren som forhåbentlig forstår spørgsmålet. Netbank er nu også kommet til Sri Lanka og fremover kan jeg spare mine frimærker i de fleste tilfælde. Ved en overførsel til modtagerens konto har vi en sikker dokumentation.
Selvfølgelig ved jeg at Ole ikke tror at jeg stikker penge i egne lommer, men den oplysning han har fået fra skolen bekræfter at det er det rigtige jeg gør, så alle kan se at der ikke går noget til ”administration”. Så vidt jeg har forstået har ”the viceprincipal” oplyst at de ikke har fået noget siden tsunamien? Det er deres forsøg på at lægge pres på mig for at udbetale penge til skolen. (Jeg har snakket med Ole inden denne rapport er gjort færdig og det er kun en misforståelse jeg ikke behøver at bruge tid på, men jeg lader dette afsnit stå da det også fortæller noget om de vilkår vi arbejder under) Jeg har hørt om lignende tilfælde hvor folk der hjælper bliver mistænkeliggjort af personer der føler sig forbigået. En dansk dame opsøgte mig for nogle år siden og bad om råd, da der var spredt det rygte at de penge hun brugte på at bygge et hus var penge givet til hende for at hjælpe. Hun kunne ikke gå i fred nogen steder. Alle var efter hende og råbte skældsord og grimme navne. Heldigvis var jeg i stand til at hjælpe hende, men det er en lang historie.
Så snart jeg får tid vil jeg besøge skolen og konfrontere manden og det skal nok vise sig at ”det har jeg aldrig sagt” og at det har Ole misforstået. Jeg vil forlange at han skriver til Lille Egede Friskole og forklarer sig. Jeg ved ikke hvor hårdt jeg skal gå på dem, men også i Sri Lanka er det strafbart at udsprede falske rygter, men det bliver en meget tidrøvende sag hvis jeg går til politiet, så jeg håber han vil skrive.
Jeg tror ikke der er mange der rigtig forstår hvor vanskeligt, tidkrævende og farligt det er at arbejde i Sri Lanka. Det jeg har fortalt gennem årene er kun toppen af det og heldigvis har jeg overlevet.
Jeg har fri i weekenden og travlt med børnene.
I dag, søndag, har jeg haft besøg af Nadeeka, Shashita, Sandaruwan, Erandi og Lasitha og fortalt dem om børns vilkår i Danmark. Disse fem er meget opsat på at få en penneven/inde i Danmark og jeg har forklaret hvordan det kan arrangeres. Da vejrudsigten var lidt usikker fik jeg en tuk-tuk til at hente og bringe dem. De ankom klokken 10 og fik serveret sandwich, juice, kage og slik. Disse børn har ikke mange oplevelser og det var tydeligt at de nød det. Disse børn er blandt de fattigste da de ingen far har og besøget vil hæve deres status når de møder deres skolekammerater i morgen. Takket være vores hjælp er de blandt de bedste i skolen. Jeg fortalte dem om børns vilkår i Danmark. Jeg spurgte om de havde nogle spørgsmål, men de vred sig kun genert i stolen og jeg fik kun presset et spørgsmål ud af dem. Meget anderledes end min oplevelse med børnene ved besøget på Lille Egede Friskole.
Over middag havde jeg besøg af Seelawathi, Prabath og Janith.
Seelawathie er en meget stærk og energisk dame og sørger godt for børnene selv om hun er eneforsørger. Også hendes bekymring var skoleuniformer, sko og bøger til det nye skoleår som begynder i januar. Jeg lovede at støtte hende.
Det er ved at være sengetid så jeg vil sende dette selv om det ikke er særlig gennemarbejdet så i kan se at der sker noget. Det har været en dejlig weekend.
Jeg får meget om ørerne i den kommende uge, men jeg vil prøve på at sende nogle billeder enkeltvis i løbet af ugen og håbe det går godt trods en sløv og usikker internetforbindelse.
Venlig hilsen
Anton